Forside Referencer Kompetencer Medier Om os Kontakt Job Blog

Elevrekruttering i praksis

Skrevet d. 29/11/2011, kl. 10:49:09 af Kevin

Sidste år lavede vi en liste med gode råd til elevrekrutteringen. Vi har brygget videre på denne og hevet de bedste råd ud.

Lav en annonce der virker!
Sidste år skrev vi meget om dette. Og det gjorde vi netop fordi det er meget vigtigt. En jobannonce er ikke længere bare en jobannonce. Det er også et employer branding værktøj og et marketingsredskab. Og at lave et der kan tjene alle tre formål er ikke en dans på roser.

Du kan læse vores guide til et godt jobopslag her i nyhedsbrevet.

Hvem er det du vil tiltrække?
Før du kan skrive en god jobannonce og vælge de rette annonceringskanaler er det meget vigtigt du har fundet ud af hvem det er du vil tiltrække flest af. Nogle kommuner har problemer med for få mandlige elever, mens andre primært for ansøgninger fra voksenelever. Først når du har fundet ud af hvem du vil tiltrække, kan man begynde at arbejde med hvordan man kan tiltrække netop denne profil.

Ram de unge hvor de er!
I de fleste tilfælde er det langt fra nok at lægge sit jobopslag på sin hjemmeside eller indrykke en annonce i lokalavisen. Det er ikke her de unge er. Det kan godt være du rammer deres forældre, men er det virkelig dem du vil tiltrække?

Se vores guide her i nyhedsbrevet om hvor de unge færdes.

Er du digital?
I forlængelse af ovenstående; er du digital? Unge i 2011 er digitale! Derfor er digital tilstedeværelse meget vigtigt. Du skal ikke blot være digital fordi du kommer bredere ud blandt de unge, men også fordi det sender et godt signal til modtageren. I mange unges øjne har kommunen et ”tørt” image. Så især hos kommunerne vil et signal om i er med på ”moden” gøre at helt nye kandidater kan få øjnene op for en elevplads hos kommunen.

Video siger alt!
De unge er vokset op med Youtube og TV, og meget af den viden Generation Y har, kommer fra video. At lave en video i forbindelse med elevrekrutteringen vil derfor være at imødekomme de unge. Udover det, så giver det eleverne indblik i dagligdagen, hvilket vil være med til at åbne op, og dermed sikre tiltrækningen af de rette elever.

Heldigvis har den teknologiske udvikling gjort produktionen af videoer væsentlig billigere over de seneste år, og muligheden for at få produceret en professionel rekrutteringsvideo er nu indenfor de fleste virksomheder og offentlige instansers rækkevidde.

Et par spørgsmål
Vi har her listet et par spørgsmål som kan være gode at stille sig selv i forbindelse med elevrekrutteringen.

-          Er jobannoncen online, udover jeres hjemmeside og jobnet?

-          Kan din jobannonce læses på mobilen?

-          Er jobbet på Facebook?

-          Har du problemer med at tiltrække den rette profil?

-          Bruger du de rigtige medier?

-          Har du målrettet dit jobopslag?

-          Får du for få gode ansøgninger og for meget skidt?

Vi hjælper selvfølgelig gerne med at gøre jeres elevrekruttering 100% Generation Y-approved!

For nærmere information kontakt Daniel Birkholm direkte på tlf. 74 31 33 64 eller pr. mail daniel@xyw.dk.

 

 

 


Ring mig op vedrørende tiltrækning og rekruttering af unge: