Forside Referencer Kompetencer Medier Om os Kontakt Job Blog

10 gode råd til jobopslaget

Skrevet d. 29/11/2011, kl. 10:41:08 af Kevin

”Det er så svært at gøre sig klog på de unge mennesker…” – Udtalelser som denne er noget vi jævnligt støder på, og det er typisk i forbindelse med udarbejdelsen af jobopslag. Derfor har vi her udarbejdet en lille guide til hvordan et godt jobopslag henvendt til elever, fritidsjobbere og lignende med fordel kan udformes.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå at den enorme ændring i kommunikationen der er sket fra tidligere generationer. Hos Generation Y, er det bl.a. ikke løn der er altoverskyggende. Generation Y sætter derimod stor pris på ansvar, mulighed for personlig og faglig udvikling og ikke mindst anerkendelse fra deres overordnede og kollegaer. De mener de har krav på at lære, og de vil høres når de kommer med nye idéer. Heldigvis er deres idéer langt hen ad vejen rigtig gode og kan være effektiviserende i hele organisationen.

Her kommer de 10 gode råd:

Tilføj logo

Skab blikfang allerede ude i søgeresultaterne. En stor del af befolkningen er visuelt orienteret, så vis dem noget de kan huske. Hvis de i forvejen har set dit logo tidligere er du allerede et skridt foran dine konkurrenter.

De unge tænder på ansvar, personlig udvikling og gode kollegaer

De unge opprioriterer ikke de samme ting som du nødvendigvis gør. Derfor skal du fremhæve de ting som generationen lægger vægt på: de skal gøres opmærksomme på mulighederne for faglig og personlig udvikling – eksempelvis gennem efteruddannelse og lignende.

Skriv hvad du tilbyder – ikke hvad du kræver

De unge ser ikke et job som et privilegium, men en selvfølge. Derfor kigger de meget efter hvad virksomheden kan tilbyde ”mig”. Skriv derfor hvad du tilbyder i stedet for hvad du kræver af den unge.

Nedton jeres forventninger og vend det til en mulighed

I skal selvfølgelig have store forventninger til jeres kommende medarbejder. Men de kan med fordel ændres til muligheder. Fx kan kravet om at ”Du skal være god til at tale med kunder” med fordel skrives som ”Vi giver dig muligheden for at vise dit værd indenfor kundekontakt”.

Tilføj video og billeder fra virksomheden

Sæt gerne lyd og billeder på virksomheden. De unge er vokset op med Youtube, og kan de få leveret dine budskaber på videoform eller igennem billeder er gennemslagskraften langt højere. Vis gerne billeder fra mindre formelle begivenheder i situationen.

Vis jeres imødekommenhed

Vis overfor læseren at I er en virksomhed der tager hånd om de unge og tilbyder dem et godt og stærkt uddannelsesforløb. Skitsér indslusningsforløbet samt uddannelsesforløbet.

 Fremhæv de unikke ting

Er i førende i branchen? Er i en stor organisation hvor der er mulighed for at stige i graderne? Er i en lille organisation hvor alle bliver hørt? Fortæl det, der er unikt hos jeres virksomhed.

 Ansvar, ansvar, ansvar…

De unge vil høres, og de unge vil have ansvar. Ansvar er ikke nødvendigvis lig med lederstillinger, men ansvar på alle niveauer. Vis at de får ansvar for et specifikt område.

 Kort og præcis med punktopstillinger

Du skal ikke skrive en roman. Jobopslaget skal være kort og præcist, og de vigtige pointer gerne opstillet i punktform. Det skal være hurtigt og nemt at danne sig et overblik.   

Vis at de bliver en del af arbejdspladsen

Mange unge er bange for ikke at blive hørt og blive integreret som en del af virksomheden, både fagligt men også socialt. Udstrål i jobopslaget at de kommer til at indgå som en fast del af dagligdagen i virksomheden. De kommer med et ungt syn på tingene, som kan løfte hele virksomheden.

Dette er blot nogle af de råd du kan have i baghovedet næste gang du skal skrive et jobopslag til en fritidsjobber, en elevplads eller et studiejob.

Hos XYW arbejder vi målrettet med opsætning af effektfulde og kreative jobopslag, som på den ene side skaber ansøgninger og på den anden side brander virksomheden som en god arbejdsplads for unge. Vi kan også udforme DIT næste jobsopslag.

For nærmere information kontakt Daniel Birkholm direkte på tlf. 74 31 33 64 eller pr. mail daniel@xyw.dk.


Ring mig op vedrørende tiltrækning og rekruttering af unge: